Falsk for Real

Udstillingen præsenterer forfalskninger gennem hele historien og beskriver de særlige historiske omstændigheder, der forklarer, hvordan de blev skabt, interesserne og motivationerne bag dem, deres indvirkning, og hvordan de i sidste ende blev afsløret. Det er vores mål at vise, at forfalskninger ikke blot er et nutidigt fænomen, men går langt tilbage i historien. Vi overvejer også, hvordan vi kan opbygge modstandsdygtighed over for forsøgene på at vildlede og vildlede ud.

Fake For Real Exhibition — A Birdseye View

I dette afsnit vil vi se på, hvordan vores forgængere fandt rundt i en verden præget af uanfægtelige religiøse overbevisninger. Hvordan fandt de ud af, hvad de skulle tro på? I århundreder har den politiske og religiøse sfære styrket hinandens krav om magt og legitimitet. Hver tidsalder forfalsker det, den har mest kært. I middelalderlige forfalskninger finder vi således en stærk religiøs komponent.

Forfalskninger i religionens verden — en serie af virtuelle rundvisninger — Huset for Europæisk Historie

Vi mennesker er af natur nysgerrige. Vi forsøger at skabe mening med tilværelsen og forstå verdenen omkring os. Det gør vi ved at bruge den teknologi, som vi har til rådighed. Nu vil vi kigge nærmere på de forfalskninger, der er forbundet med den gradvise udvidelse af europæernes horisont: fra geografisk udforskning til moderne videnskab.

Videnskabelig fusk — en serie af virtuelle rundvisninger — Huset for Europæisk Historie

Vi er nu i det afsnit, der omhandler den spændende æra med nationsopbygning. Det 18. og 19. århundrede i Europa var århundreder med turbulens og forandring. Imperierne styrtede sammen, og nye nationer opstod fra deres ruiner. I denne del af udstillingen vil du opleve patriotiske forfalskninger, konspirationsteorier og de falske beviser, der blev anvendt i Dreyfus-retssagen.

Patriotiske forfalskninger og konspirationsteorier — en serie af virtuelle rundvisninger — Huset for Europæisk Historie

Du har sikkert hørt parolen om, sandheden er krigens første ulykke. Vi må bøje os for visdommen i disse ord — selv om vi ikke er helt sikre på, hvem der ytrede dem. I denne del af udstillingen undersøger vi, hvilke typer forfalskninger der anvendes i krigstider. Vi tager også et nærmere kig på forfalskningens "gode" side: den etiske forfalskning, den legitime falske.

Forfalskning for et godt formål — en serie af virtuelle rundvisninger — Huset for Europæisk Historie

Dette afsnit drejer sig om følgende spørgsmål: er det muligt at slette en persons eksistens fra historien på ordre fra magthaverne? Hvorfor deltog statens propagandaapparat i sådanne praksisser?

Manipulation af hukommelsen — en serie af virtuelle rundvisninger — Huset for Europæisk Historie

I dette sidste afsnit ser vi nærmere på nogle mere nutidige emner — Er friheden til at skrive og offentlige præcis, hvad man vil en absolut ret? Eller bør den indskrænkes? Er nogle tekster rent destruktive, eller er ytringsfriheden altid værd at beskytte? Hadefuld tale og falske nyheder er begreber, som du sikkert kender fra internettet og de sociale medier, men denne debat er alt andet end ny...

Forfalskninger i dag — en serie af virtuelle rundvisninger — Huset for Europæisk Historie

I anledning af menneskerettighedsdagen 2020 dykker vi ind i vores Fake For Real udstilling for at undersøge, hvordan ytringsfriheden og falske nyheder har interageret i hele den europæiske historie.

Med kurator Joanna Urbanek

I vores anden video om menneskerettighedsdagen skal du deltage i vores Fake For Real udstilling for at se, hvordan Dreyfus-sagen og antisemitisme undergravede retten til en retfærdig rettergang og skabte en international skandale.

Med kurator Simina Badica

Marmorhoved af Emperor Geta vandaliseret med en chisel efter damnatio memoraie — Romerriget, ca. 200 A.D.

Den romerske kejser ville forene religiøs og politisk magt, for den højeste ære ved kroningen var at blive guddommelig og udødelig. I modsætning hertil var den højeste straf at blive slettet fra historien. I den moderne tidsalder blev udtrykket "damnatio memoriae" anvendt til at beskrive denne praksis. De dømte blev slettet fra de offentlige registre, deres testamenter blev gjort ugyldige, og enhver afbildning blev ødelagt. Geta kan tjene som eksempel: Han blev myrdet efter ordre fra sin bror og medkejser Caracalla, og den blotte nævnelse af hans navn blev derefter straffet med døden.

© Fondazione Musei Civici di Venezia, Italien

Broviary med en illustration, der viser Saint Martial ved mangedoblingen af brød — Bourgogne, efter 1481

Krønikeskriveren Adémar af Chabanes påstod, at Sankt Martial, som var en biskop i det 3. århundrede, der blev gravfæstet i Limoges, faktisk havde været en af apostlene. Adémar overbeviste mange og styrkede dermed Saint Martial-klosterets anseelse, men en omvandrende munk ved navn Benedikt af Chiusa anfægtede denne historie, da den ikke havde noget belæg i den tidligere kristne tradition.

© Les silos, maison du livre et de l'affiche, Ville de Chaumont, Frankrig

Figur af en ningyo, "human fish" — Japan, 1800-1823

Kartografer og forfattere illustrerede ofte deres værker med billeder af havmonstre og fantasiskabninger, som skulle have vist sig for eller endog angrebet søfolk. Også Columbus hævdede at have set tre havfruer "dog ikke lige så smukke, som dem, man ser på billeder". I det 19. århundrede blev japanske "havfruer" stadig udstillet i kuriositetskamre og museer i Europa og Amerika. I japansk kultur mente man, at ningyo havde magiske evner. Papmaché og bomuld omkring en træramme, udfyldt med (okse-) tarme, menneskehår, dele af hajkæber og fiskeskind.

© Nationaal Museum van Wereldculturen, Nederlandene

Hammer af Witches — en jagtmanual — Frankfurt, 1588

Opfindelsen af trykpressen omkring 1440 førte til en bølge af information og misinformation. Manglen på kontrol med indholdet skabte usikkerhed på samme måde som vore dages bekymringer om falske nyheder, forvrængede fakta og hadefuld tale. Bogtrykkerrevolutionen havde mange ofre. Populariteten af tekster, der beskæftiger sig med witchcraft, gav næring til en bølge af forfølgelse og førte til, at tusindvis af formodede hektarer i mere end to århundreder døde. Samtidig fik læsekyndige europæerne i stigende grad adgang til bøger, pamfletter og aviser, hvilket gav dem mod og vilje til at kræve borgerlige frihedsrettigheder og dermed ændre historiens gang.

© Huset for Europæisk Historie, Belgien

Anonymt notat, der beskylder farmaceuten David Welman for witchcraft og er wereulv — Lemgo, 1642

Efter en lokal tvist blev der i byen Lemgo, tysk, offentliggjort adskillige notater som den foreliggende. Efter to retssager blev Welman henrettet.

© Stadtarchiv Lemgo, Tyskland

Piltdown Man

Videnskab baseret på empiriske undersøgelser bestræber sig på at levere fakta. Forskere efterlader dog uundgåeligt spor af partiskhed i deres arbejde. Andre forvrænger bevidst forskning for at opnå personlig vinding. Charles Dawson var en sådan mand. Teorien om "Piltdown Man", der angiveligt blev fundet i 1912, fandt grobund blandt palæontologer, som var ivrige efter at bevise deres egen forskning. Og det tog fyrre år, inden svindelnummeret blev afsløret. Afsløringen illustrerer den videnskabelige metodes styrke. I modsætning til religion og ideologi kan videnskabelig viden modbevises — og bevises.

Institut Royal des Sciences Naturelles de Belgique. © Bernard Fontanel, DEC.

Kobbergravering af Ossians Swan Song af Johan Frederik Clemens — København, 1787

Historie, litteratur og kunst blev vigtige politiske redskaber i den nationale identitetsbygning i det 18. og 19. århundredes Europa. Trangen til at "udfylde hullerne" gav anledning til talrige forfalskninger. Hver enkelt "opdagelse" skulle spore et lands historie så langt tilbage i tiden som muligt og bevise dets kulturelle overlegenhed. Mange historier blev fortalt af en national "Homer" og hævdede, at en bestemt nation var den indoeuropæiske civilisations vugge. Selv efter at de er blevet afsløret som bedrag, spillede disse historier stadig en betydelig rolle.

© Huset for Europæisk Historie, Belgien

Tjekkisk oversættelse af protokollerne fra Elders of Zion — 1925

En konspirationsteori fastholder, at nogle skjulte og yderst indflydelsesrige grupper af mennesker er årsagen til dramatiske og tilsyneladende uforklarlige begivenheder. I protokollerne fra Elders of Zion, der blev offentliggjort i Tsarist Russia i 1903, hævdes det at afsløre jødiske planer for global dominans. Denne forfalskning i form af en konspirationsteori er blevet den mest indflydelsesrige antisemitiske tekst i de seneste hundrede år. Selv om det snart blev afsløret, spredte idéerne sig med ødelæggende konsekvenser.

© Huset for Europæisk Historie, Belgien

Plakat, der forklarer Dreyfus Affair ved "Historie of a traitor" — Frankrig, 1899

I 1894 blev der fundet et dokument, som tilbød at sælge franske militærhemmeligheder til Tyskland. Denne forbrydelse måtte ikke gå ustraffet. Der blev hurtigt anlagt sag mod Alfred Dreyfus, som var den eneste jødiske officer i den franske hærs generalstab. På grundlag af forfalskede dokumenter, et "hemmeligt dossier" og fordrejede "ekspertudtalelser" blev Dreyfus dømt for landsforræderi til militær degradering og deportation på livstid. "Dreyfusaffæren" splittede Frankrig, pustede til antisemitismens ild og blotlagde fordomme i retssystemet, som kunne udnyttes.

© Huset for Europæisk Historie, Belgien

Værktøj, der anvendes af modstanden i centret for personlige identitetskort i Amsterdam til at forfalske personlige dokumenter — besat Nederlandene, 1941-44

En pen, et gummistempel, en skrivemaskine, acetone. I hænderne på modige personer reddede disse genstande tusinder under Anden Verdenskrig. Over hele Europa kunne de nazistiske regimer med hjælp fra en streng forvaltning i de besatte lande identificere, deportere og udrydde millioner af jøder, og alle andre, der ansås for uønskede. En ny identitet kunne betyde, at man undgik koncentrationslejren. Forfalskede dokumenter gjorde det muligt at foretage sabotage og spionage. Med de rigtige papirer i hånden var det muligt at krydse grænser, og falske rationeringsmærker kunne redde et menneske fra sultedøden.

© Verzetsmuseum, Amsterdam, Nederlandene

Paradummy anvendt under befrielsen af Nederlandene — 1945

Falske faldskærmsudspringere ("paradummies") blev første gang anvendt effektivt af de tyske styrker under besættelsen af Belgien og Nederlandene i 1940 for at lede opmærksomheden væk fra de steder, hvor de rigtige soldater blev nedkastet. Paradummierne blev udformet med henblik på selvdestruering, og der er kun få tilbage.

Fries Verzetsmuseum, Nederlandene © Collection Stichting Verzetsmuseum Fryslân

Han van Meegeren, Christ og Woman taget i Adultery — Nederlandene, ca. 1942

Hermann Göring betalte 1 650 000 skylder for dette arbejde og var overbevist om, at han købte et maleri af Johannes Vermeer. Han van Meegeren tjente mange millioner ved at sælge sine egne malerier som værker af de gamle nederlandske mestre. Han fostrede både kunsteksperter og nazistiske samlere. Da han efter krigen blev anklaget for sit samarbejde med nazisterne, tilstod han den mindre forbrydelse forfalskning. Fra at have været en forræder blev han pludselig en national helt, en mand, der havde svindlet Göring. Men at tegne dette flatterende offentlige billede af sig selv var måske hans sidste store trick! Olie på lærred.

© Museum de Fundatie, Nederlandene

Kontrol af traditionel slipper faking Burberry

Bedragere har profiteret skamløst på forbrugernes hykleri med hele tiden at ville have mere, billigere og nyere, samtidig med at de længtes efter status, det unikke og det autentiske. Men jo oftere forfalskninger afsløres, jo mere synes de at trives! Den "ironiserende" shoppingstendens foretrækker endda falsk frem for "ægte" som en form for oprør mod kapitalismen. Vrid det yderligere et hak, og vi møder samvittighedsfuldt falskneri: falsk pels, syntetiske diamanter og vegansk læder.

© Musée de la Contrefaçon, Paris, Frankrig

Den "uforfalskelige" seddel af Roger Pfund — Genève, 2012

"Verdens næstældste erhverv" falskmøntneri er lige så gammel som pengene selv. I antikken indebar falskmøntneri typisk opløsning af ædelmetallerne i en mønt og erstatning af disse med grundmetaller, som derefter blev overdækket med et tyndt lag guld eller sølv. Men efterhånden som møntslagnings- og trykketeknologierne blev bedre, blev falsknerne færdigheder det også. Siden pengesedlernes indførelse er der blevet stillet stadig højere krav til såvel møntdesignernes som falsknernes kunstneriske og tekniske færdigheder, idet de konstant forsøger at overgå hinanden.

Den lange tradition med falskmøntneri går hånd i hånd med opfindsomt design og avanceret videnskab. Denne pengeseddel er i øjeblikket det bedste forsøg på "uhåndterbare" penge. Heri kombineres de mest avancerede sikkerhedselementer, der for øjeblikket er til rådighed — sikkerhedstrykfarve, diffraktionsbånd, SPARK-serigrafi, gennemsigtig polymersubstrat — med Roger Pfunds detaljerede grafik.

© Numiservices Collection, Schweiz

Covid-19: En infodemisk

Som Verdenssundhedsorganisationen udtalte: "Udbruddet og reaktionen på 2019-nCoV er blevet ledsaget af en massiv" infodemi "— en for stor mængde oplysninger — nogle nøjagtige og nogle ikke — der gør det vanskeligt for folk at finde pålidelige kilder og pålidelig vejledning, når de har brug for det. Men hvad er en "infodemi", og hvordan hænger den sammen med covid-19-pandemien?

I dette interview drøfter Alexandre Alaphilippe fra EU DisinfoLab informationsasymmetri, desinformation og konspirationsteorier i forbindelse med coronavirusudbruddet. Han skitserer den efterfølgende indvirkning på samfund og medier og de skridt, folk kan tage for at mindske spredningen af infodemien.

"I vores bobler"

Sociale medieplatforme er gode til at skabe kontakt mellem mennesker, men de bidrager også til at skabe såkaldte "filterbobler". De udvælger oplysninger og eksponerer os for ting, vi allerede har vurderet positivt tidligere. Disse filtre fører til en illusion om at se hele billedet, mens vi i virkeligheden fortsat er begrænset til et begrænset mediemiljø, der deles med overvejende ligesindede mennesker. Da sådanne bobler ikke giver meget plads til divergerende synspunkter og alternative kilder, udgør de frugtbar jord til at usandheder spredes og trives.

© Huset for Europæisk Historie, Bruxelles, Belgien

Falske invadere

Find ud af, om du kan opdage desinformation. I denne interaktive del af vores udstilling skal du bruge kontrolpanelet til at nedskyde opslag på sociale medier og i nyhederne, der indeholder vildledende oplysninger, inden de når ned i bunden af skærmen. Lad troværdige nyheder komme igennem eller skyd dem med grønne kugler. Ved at gennemse fotos, titler og billedtekster kan du skelne fakta fra fiktion.

© Huset for Europæisk Historie, Bruxelles, Belgien

Illustration af "Puck" af Frederick Burr Opper

Journalister fortæller om forskellige historier, hvoraf nogle beskrives som "falske nyheder". Termen begyndte for første gang at dukke op i den amerikanske presse i slutningen af det 19. århundrede.

© Kongressens bibliotek, 1894, New York, USA