Omdefinering af neutralitet på museer med Fadima Aroua

I løbet af det kommende år vil gæstetalere hjælpe Echoes "deltagere med at udvikle deres egne kritiske og kreative perspektiver på museumspraksis. De vil hjælpe den kollektive med at udvælge de "manglende" fortællinger, som de ønsker at udstille i Huset for Europæisk Historie. 

Fadima arbejder som politisk rådgiver om mangfoldighed og inklusion for universitetet i Antwerpen og er ungdomsarbejder for piger i byen, et projekt, der har til formål at styrke piger og ikkebinære unge mellem 12 og 18 år i Antwerpen. Formålet med hendes workshop var følgende: 

• Øge bevidstheden om begreberne neutralitet og inklusion i forbindelse med et historisk museum 
• Udvikle et kritisk og personligt syn på museets valg i præsentationen af historien 
• Interaktiv udforskning af den permanente udstilling

Hvordan påvirker vores positionalitet, vores referenceramme og vores privilegium eller sårbarhed vores arbejde? Deltagerne i workshoppen behandlede dette spørgsmål ved at udforske et hjul af social identitet som vist nedenfor. Alle reflekterede 5 minutter på følgende spørgsmål: 

• Er der identitetsegenskaber, som du er mest bekendt med? 
• Er der identitetsegenskaber, du er mindst bekendt med? 
• Er der identitetskarakteristika, der er afgørende for, hvordan du ser dig selv? 
• Er der identitetskarakteristika, der bestemmer, hvordan andre ser dig?

Den deraf følgende gruppesamtale gjorde det muligt for deltagerne at forstå, hvordan nogle aspekter kan gøre os privilegerede, mens andre kan gøre os mere sårbare. Samtidig udvikler vores identiteter sig hele tiden og interagerer med hinanden i en verden, hvor der er forskellige sociale holdninger og forskellige former for forskelsbehandling. 

Gennemsigtighed med hensyn til ens positionalitet, referenceramme og privilegier eller sårbarheder giver os mulighed for at anerkende andre perspektiver og inddrage andre synspunkter. 

Fadima og det kollektive selskab fortsatte derefter med at udforske betydningen af neutralitet på museer. På den ene side ser folk museer som organisationer med en historisk arv, der bevarer og underviser på grundlag af videnskabelige og historiske standarder. De har offentlig tillid og autoritet, de ønsker at være inklusive og tilgængelige, og der er et generelt ønske i disse organisationer om at undgå konflikter. 

Samtidig er kuratorvalg baseret på, hvad der er, og hvad der ikke er udstillet på et museum. Disse valg påvirker også fortolkningen og udformningen af emner og genstande. Museumsfagfolk træffer disse beslutninger i en kulturel og politisk kontekst, og disse valg afspejler samfundsmæssige værdier. Andre aspekter, der skal tages i betragtning, når der overvejes neutralitet på museer, er de forskellige måder, hvorpå museer finansieres, samt mange museers koloniarv. 

I den forbindelse er der mulighed for to tilgange til mangfoldighed. Det siger: "Jeg ser ikke farve! Alle er lige! En standardløsning er tilstrækkelig. "En anden er at anerkende følgende: "Jeg ser farve. Folk er forskellige og har forskellige behov. Vi har brug for flere løsninger." 

Med den første tilgang understregede Fadima, at ligebehandling ikke i sig selv er problematisk, men at det er vigtigt løbende at spørge sig selv om, hvem eller hvilken der løbende henvises til, når betydningen af lighed understreges.