Gæstepost: Hvilke historier fortæller Europa?
Hvilke historier fortæller Europa? Tilpasning til de fortællinger, der former fortiden, nutiden og fremtiden
Af Ana Vasconcelos Martins og Sophie L. Vériter
Research Assistants, Europe's Stories, Dahrendorf-programmet, European Studies Centre, University of Oxford
Fortællinger, der er vanskelige, som om de er, er stærke historiske kræfter, der former begivenheder lige så meget, som begivenhederne former dem. I en tid, hvor Europa står over for mange udfordringer — økonomiske, sociale, miljømæssige, politiske, endda eksistentielle og grundlæggende — vil de historier, som Europa fortæller nu, være afgørende for, hvad det vil blive om ti år og derefter. Derfor er det vigtigt at forstå de vigtigste fortællinger, der baner vejen for Europas fremtid.
På 10-årsjubilæet i maj 2019 lancerede Dahrendorf-programmet for Frihedsstudier officielt projektet "Europe's Stories", som finansieres af Mercator-fonden, ZEIT-fonden og Friedrich Naumann-fonden. Projektet har til formål at fange de historier, som Europa gør og bør fortælle, samt hvad europæerne ønsker, at EU skal gøre fremover.
Som professor Timothy Garton Ash, direktør for Europas historier, bemærkede på daværende tidspunkt, er der potentielt lige så mange europæiske historier, som der er europæere. Uanset hvor mange unikke øjeblikke der danner den enkeltes fortælling, er der imidlertid tidligere øjeblikke, aktuelle bekymringer og håb for Europas fremtid, som går på tværs af europæernes erfaringer fra hele kontinentet.
Forskningsarrangementer
Vores team på over 20 forskere fra hele Europa har sat sig for at fastlægge de afgørende øjeblikke og mål, der udgør Europas historier, ved at kombinere følgende forskningsmetoder:
- Kvalitative interviews med og selvinterview af personer fra forskellige generationer, steder og sociale baggrunde samt eksperter fra forskellige fagområder
- Opinionsundersøgelser om EU's politiske præferencer i partnerskab med Bertelsmann Foundations eupinion-projekt
- Sekundær forskning: data indsamlet fra andre normative, beskrivende og analytiske projekter samt interaktive initiativer såsom websteder, podcasts og bevægelser vedrørende de europæiske historiers emneområder.
Siden Dahrendorf-konferencen i 10-årsjubilæet, hvor projektets forskningsfokus blev drøftet blandt specialister fra områder, der er så forskellige som Politik og teater, har vores team også organiseret en konference med "post-89" (personer født ca. mellem 1980 og 2000) i partnerskab med Mercator-fonden i Berlin, hvor vi gennemførte drøftelser om de centrale spørgsmål i Europas historier. Vi afholdt også to workshopper med gymnasieelever i Tyskland, hvor generationernes holdning til Europas fremtid blev drøftet. Disse arrangementer gav indsigt og feedback, der viste sig at være afgørende for udformningen af vores igangværende forskning.
De vigtigste foreløbige resultater
Vores interviewede besvarer seks spørgsmål om de øjeblikke, de anser for at have størst betydning for deres erfaringer med Europa. På grundlag af de første 117 af disse igangværende interviews, som alle kan ses på webstedet for Europas historier, er personlige oplevelser som f.eks. at studere og rejse til udlandet ofte mere formative end særlige historiske begivenheder. Tilsvarende fører den frie bevægelighed som det vigtigste element, som flertallet af de adspurgte siger, at Europa har gjort for dem personligt. De fleste interviewede i Det Forenede Kongerige og i andre europæiske lande mener, at brexit er det værste øjeblik i nyere europæisk historie. Mange, især de østlige europæere, nævner den østlige udvidelse i 2004 som deres bedste europæiske øjeblik.
Håndtering af klimaændringer er det mest populære svar på interviewets endelige spørgsmål om, hvad vores respondenter gerne ville have opnået inden 2030. Dette resultat dannede delvist grundlag for de spørgsmål, vi stillede europæerne i vores første særligt bestilte opinionsundersøgelse om EU's politiske præferencer. Ud over klimaændringspolitikken har vi også spurgt borgerne om deres holdninger til beskæftigelse og social sikring. Ud af denne undersøgelse blandt mere end 12,000 respondenter mellem 16 og 69 år i alle 27 EU-medlemsstater og Det Forenede Kongerige var to af vores mest bemærkelsesværdige resultater: a) "71 % af europæerne går ind for en universel basisindkomst" og b) "53 % af de unge europæere mener, at autoritære regimer er bedre rustet til at håndtere klimakrisen". Denne meningsmåling blev foretaget af vores partner i opadgående retning mellem den 5. og 25. marts 2020, hvilket sandsynligvis afspejlede pandemiens indvirkning på vores respondenters bekymringer.