Dannelsen af Europa

Kortlægningen af europa

Hvor begynder og slutter Europa? Siden oldtiden er Europa blevet beskrevet som et særligt område med egen kultur og historie, men geografisk er Europa og Asien et enkelt kontinent.

Interessen i Europa for landkort og kartografi har en lang og broget historie, der går tilbage til oldtidens Grækenland og Rom. Opdagelsen af søvejen til Amerika i det 15. århundrede ændrede ikke kun europæernes syn på den kendte verden, men også hvordan de opfattede sig selv.

Virtuelt besøg

Dannelsen af EuropaLink is external

Værker af oldtidens geografer som Claudius Ptolemæus (ca. 90-170 e.v.t.) giver os et indblik i den dengang kendte verden. Kun dele af Europa, Asien og Nordafrika er afbildet. Ptolemæus anvendte et system med koordinater til stedsbestemmelse. Hans kort forblev grundlaget for europæisk kartografi til efter det 15. århundrede.

Verdenskort i Ptolemæus' "Geographia"
Italien, ca. 1454
Ioannis Rhosos
Illustreret manuskript
Kopi
Biblioteca Nazionale Marciana, Venedig, Italien

Světová mapa v geografické poloze Ptolemy Ilustrovaný rukopis 1454

I kort, der er udfærdiget i middelalderen, er den geografiske nøjagtighed ofte mindre vigtig end kristne budskaber og symboler. I renæssancen blev Europa som kontinent afbildet som Jomfru Maria for at vise, at Europa var kristent.

Europa som Jomfru Maria
Basel, Schweiz, (1588) 1628
Fra "Cosmographia" af Sebastian Münster (1488–1552)
Huset for Europæisk Historie, Bruxelles, Belgien

Encyclopedia with image of Europe as woman

Vores syn på verden afhænger normalt af, hvor vi lever. Det bliver meget tydeligt, når man betragter verdenskort, der er fremstillet uden for Europa. Europa synes pludselig at være et fjernt og lille kontinent.

Verdenskort
Kina, 2012
SinoMaps Press
Huset for Europæisk Historie, Bruxelles, Belgien

Myten om Europa

Europa, en mytisk prinsesse fra Fønikien – nutidens Libanon – bortføres af den græske gud Zeus, der viser sig for hende i form af en hvid tyr. Han har forelsket sig i hendes skønhed og tager hende med til øen Kreta.

Europas navn har været forbundet med denne myte fra antikken til vore dage. Den ses i kunst, litteratur, religion og politik, hvor historien og billedsproget ofte genfortolkes for at belyse forhold i samtiden.

I den græsk-romerske verden var Europa ridende på ryggen af Zeus et tilbagevendende tema i keramik, vægmalerier og mosaikker. Eksporten af græske vaser bidrog også til mytens spredning.

Europa rider på tyren
Fra tempel Y, Selinunte
Sicilien, ca. 580-560 f.v.t.
Kopi af en metope
Museo Archeologico Regionale Antonio Salinas, Palermo, Italien

Myten om Europa er ofte blevet brugt til at kommentere på europæisk politik. Sådanne repræsentationer spænder lige fra det 20. århundredes tidlige forsøg på europæisering til krigenes rædsler og ødelæggelser.

"Barbaropa"
Tyskland, 1947
Heinz Trökes (1913–1997)
Olie på lærred
Huset for Europæisk Historie, Bruxelles, Belgien

I nyere fortolkninger af myten om Europa anses den for et symbol på europæisk integration. Myten har både taget form af et vandmærke på en pengeseddel og er blevet brugt til at illustrere politiske problemer såsom eurokrisen.

"Europas midtvejskrise"
The Economist, London, Det Forenede Kongerige, 31. maj 1997
Satoshi Kambayashi
Huset for Europæisk Historie, Bruxelles, Belgien

Europæisk kulturarv

Hvad binder kontinentet sammen? Hvad kan vi betragte som europæisk kulturarv?

Europa er mere end summen af de nationale historier, men er det en civilisation og kultur, som er kendetegnet ved bestemte traditioner og værdier, der har udviklet sig gennem historien?

Der er visse oprindeligt europæiske grundelementer, som har spredt sig til hele kontinentet. Kan disse elementer betragtes som særtræk ved den europæiske kultur? I så fald er spørgsmålet: Hvilke dele af den europæiske kulturarv bør vi bevare, hvad vil vi forandre, og hvad bør vi udfordre?

Fra sin oprindelse i Mellemøsten udbredte kristendommen sin indflydelse til hele Europa og er blevet et grundlæggende træk ved den "vestlige" civilisation. I dag afspejler europæiske værdier, traditioner og kulturer stadig denne lange kristne kulturarv.

Udskåret figur af paven
Skt. Martins Katedral i Utrecht, Nederlandene, slutningen af det 15. århundrede
Egetræ
Museum Catharijneconvent, Utrecht, Nederlandene

Carved figure of Pope St. Martin’s Church Utrecht

"Oplysningstiden" i det 18. århundrede blev skelsættende for Europas kulturelle og politiske udvikling. Ved at lægge vægt på værdien af fornuft og rationel tænkning satte oplysningstiden en dramatisk udvikling i gang inden for videnskab og filosofi og på det sociale og politiske område.

Diderots og d’Alamberts encyklopædi
Paris, Frankrig
1751-1772
Huset for Europæisk Historie, Bruxelles, Belgien

Inside front cover Diderot’s d’Alambert’s Encyclopaedia 18 century

Demokrati er en styreform, der giver borgerne selvbestemmelsesret, idet flertallet træffer de politiske afgørelser. Det var først i det 20. århundrede, at europæiske demokratier udvidede stemmeretten til at omfatte alle voksne medborgere.

Potteskår med stemme for landsforvisning af Themistokles
Athen, Grækenland
5. århundrede f.v.t.
Ler
Μουσείο Αρχαίας Αγοράς / Museet for den antikke agora, Athen, Grækenland

Erindring

Hvis vi erindrer fortiden, kan vi så undgå at gentage dens fejltagelser? Erindringer er af afgørende betydning. Erindringer udgør grundlaget for læring og selvopfattelse, både for den enkelte og for sociale grupper.

Men at erindre er et kompliceret fænomen. Erindringer er selektive og uløseligt forbundne med forglemmelse. Vores erindringer udgør en vigtig del af historien, og de påvirker stærkt vor nutid og fremtid. Hvordan vi erindrer den samme historie, forandres hele tiden.

Erindringer er subjektive og stærkt påvirket af omstændighederne. Anne Franks dagbog, som blev skrevet af en ung jødisk pige, der gemte sig i Amsterdam under den tyske besættelse, er blevet en verdensberømt bog. Vidnesbyrd som dette med en personlig vinkel kan sommetider lære os mere om historien end historievidenskabelige afhandlinger.

"Het Achterhuis"/ "En ung piges dagbog"
Anne Frank (1929-1945)
Amsterdam, Nederlandene, 1947
Huset for Europæisk Historie, Bruxelles, Belgien

Inside front cover diary image Anne Frank

Erindringer afhænger af den historiske kontekst. I nogle tilfælde kan erindringer være en drivkraft for hævngerninger, andre gange baner de vejen for forsoning. Dette meget symbolske øjeblik under mindehøjtideligheden for Første Verdenskrig, som blev overværet af François Mitterrand og Helmut Kohl, repræsenterer afslutningen på det historiske fjendskab mellem Frankrig og Tyskland.

Fælles mindehøjtidelighed for slaget ved Verdun
Verdun, Frankrig, 22. september 1984
Fotografi
ullstein bild - Sven Simon

Black white photograph leaders holding hands

Erindringer kan manipuleres for at udviske eller undergrave dem. "Bortretoucheringen" af visse personer fra historien var et centralt kendetegn ved totalitære regimer. Efter at være faldet i unåde hos Josef Stalin i 1929 blev Lev Trotskij og Lev Kamenev fjernet fra dette ikoniske fotografi af Lenin, som holder en tale.

Trotskij og Kamenev ved siden af Lenin og senere fjernet af censuren
Moskva, Den Russiske Socialistiske Føderative Sovjetrepublik, 5. maj 1920 / efter 1929
Fotografi / Manipuleret fotografi
Getty Images, Amsterdam, Nederlandene

Black white photograph Lenin passionate speech to crowd