Hvad kan fortiden lære os om vores vision for fremtiden?
Huset for Europæisk Historie har siden juni 2021 været vært for en række onlinediskussioner med deltagelse af internationalt anerkendte forskere i historie og samfundsvidenskab. Hver forelæsning med titlen "Envisioning Europe" undersøger en historisk udvikling eller et historisk tema, der kan bidrage til at belyse aspekter af kontinentets identitet (e) og give indsigt i aktuelle udfordringer. Diskussionerne kan ses som en forlængelse af konferencen om Europas fremtid, et tværnationalt initiativ i flere formater, der ledes af Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen. Der er planlagt i alt 12 forelæsninger inden for rammerne af "Forestillinger om Europa", og med det femte foredrag, som finder sted den 21. december, er vi ved at være halvvejs.
I overensstemmelse med den åbne og deltagervenlige ånd i konferencen om Europas fremtid livestreames hver diskussion på vores YouTube-kanal. Dette giver tidligere besøgende og nye seere i Europa og andre steder mulighed for at stille spørgsmål og komme med kommentarer i realtid.
Vores serie startede den 22. juni med en tale af Ivan Krastev med titlen "How is COVID-19 change Europe as we know it?". Stifteren af Sofia's Centre for Liberal Strategies hævdede, at "paradoksalt nok er det øjeblik, Europa lukkede sine grænser, følelsen af at leve i et fælles Europa blevet stærkere end nogensinde", da folk på tværs af grænserne begyndte at sammenligne deres erfaringer med pandemien. Han beskrev covid-19 som "Europas demografiske øjeblik" og som et "wake-up call", der har gjort os bevidst om de potentielle konsekvenser af en aldrende befolkning. Da en deltager spurgte til Krastevs forventninger til konferencen om Europas fremtid, opfordrede denne til en klarere diskurs fra Bruxelles: "Vi kan forsøge at bruge disse diskussioner ikke kun til at handle anderledes, men også til at motivere vores politiske valg anderledes [...] Politik handler ikke kun om, hvad regeringen gør, men også om det sprog, den bruger til at retfærdiggøre sin politik."
Den anden forelæsning fandt sted den 21. september, hvor professor Markéta Křížová fra Karlsuniversitetet i Prag, redegjorde for kolonialismens indvirkning på den europæiske identitet. Hun viste, hvordan opdagelsesrejsende og tænkere havde stemplet europæisk identitet som "civiliseret" i modsætning til den angiveligt tilbagestående og barbariske livsstil hos de indfødte indbyggere i Amerika og Afrika. Disse forestillinger om racemæssig overlegenhed var et resultat af den oversøiske ekspansion fra det 15. til det 18. århundrede. "Europas koloniale fortid er ikke definitivt slut. Den er fortsat en del af den europæiske erfaring."
Den 19. oktober holdt professor Kerry Brown fra King's College London den tredje forelæsning i rækken. Han gennemgik, hvordan synet på Kina i Vesten har udviklet sig over 800 år og forklarede, at "forholdet er baseret på en lang og kompleks historie, som aldrig er blevet ordentligt beskrevet [...]". Hans projekt handler om at give et overblik over denne historie. Professor Brown påpegede ligeledes, at Vesteuropas og Østeuropas erfaringer med Kina adskiller sig markant på grund af arven fra kommunismen.
På spørgsmålet om, hvordan Europa kan etablere et frugtbart forhold til Kina, svarede han, at der er to modsatrettede diskurser i gang på samme tid — den ene handler om handel med en stormagt og om klimasamarbejde, den anden om at fordømme menneskerettighedskrænkelser og den seneste udvikling i Hong Kong og Xinjiang. Dette samspil mellem et positivt og et negativt billede af Kina kommer til udtryk gennem hele Europas 800 år lange forhold til Kina og er opstået som en følge af denne historie.
Professor Philipp Ther fra universitetet i Wien fortalte i forbindelse med den fjerde forelæsning den 23. november historien om flygtninge i det moderne Europa. Han beskrev, hvordan ofre for politisk og religiøs forfølgelse flygtede til forskellige dele af Europa og Nordamerika fra revolutionerne i det 19. århundrede til konflikten i Jugoslavien, og anvendte flere biografiske casestudier til at bringe disse historier ud i livet. For eksempel fortalte han historien om den polsk-østrigsk-franske forfatter og "evige flygtning" Manès Sperber, som på grund af verdenskrigene flere gange måtte flygte fra forskellige lande, og som blev fængslet to gange. Fattigdom og isolation fulgte ham i det meste af hans liv, og han skrev følgende i sine erindringer: "I takt med at jeg faldt længere og længere ned, opdagede jeg, at hvert fald kan udløse et nyt, dybere fald, og at afgrunden er bundløs."
Som svar på et spørgsmål om, hvad de politiske beslutningstagere kan lære af forskellige historiske tilgange til integration, fastholdt professor Ther, at "det betaler sig at investere" i sprog og erhvervsuddannelse for at hjælpe flygtninge med at komme i arbejde. Det er imidlertid nødvendigt at støtte regeringens politikker med pragmatiske tiltag på samfundsniveau.
Vores femte tale den 21. december med professor Mary Kaldor vil undersøge historien om, hvordan sociale bevægelser har taget højde for EU's rolle i verden. Tag med os på vores rejse mod Europas fremtid gennem et tilbageblik på fortiden. Hvad gør du, når historiske beviser udfordrer dine meninger og antagelser?
Kommende forelæsninger
2021-12-21 |
Mary Kaldor |
Global politik kontra Great Power Rivalry: EU's rolle |
2022-01-18 |
Mathieu Segers |
Den europæiske integrations Europa og dets ofre Fortid, nutid og fremtid |
2022-02-15 |
Milena Dragićević Šešić |
Voice fra det halvperifere område: Hvordan opbygges en fremtidig (retfærdig) europæisk mindekultur? Den moderne kunsts rolle |
2022-03-22 |
Heike Wieters |
Europas mange forstæder og fremtid |
2022-04-19 |
Gurminder K. Bhambra |
Et Decolonialt projekt for Europa |
2022-05-17 |
Jan Zielonka |
EU og demokratisk erfaring |
2022-06-21 |
Toni Haastrup |
Er det muligt for Den Europæiske Union at føre en feministisk udenrigspolitik? |
2022-07-19 |
Kalypso Nicolaïdis |
Emnet vil blive bekræftet den 7. januar |