Tag med på en flersproget rundvisning i vores nye permanente udstilling på 6. sal med titlen "Europa nu". Udforsk de mange udfordringer, som Europa står over for i dag - klimaforandringer, dets koloniale arv, Brexit og covid-pandemien, for blot at nævne nogle få.
Denne video blev skabt den 9. maj 2021 - Europadagen - i forbindelse med åbningen af Europa Nu på 6. etage i Huset for Europæisk Historie.
I 2012 modtog Den Europæiske Union Nobels Fredspris. Nobelkomitéen anerkendte EU's resultater med hensyn til at fremme forsoning og fred, demokrati, menneskerettigheder og social velfærd.
I de senere år har Den Europæiske Union imidlertid gennemlevet en række kriser, som har sat den under betydeligt pres.
Økonomiske og monetære spørgsmål, migrationskrisen, terrorisme, brexit og andre dramatiske begivenheder i vor tid viser netop, hvor skrøbelig og modstridend vores aktuelle virkelighed er.
Nobels Fredsprismedalje
Oslo, Norge, 2012, Kopi
Huset for Europæisk Historie, Bruxelles, Belgien
Klimaændringerne er en af vor tids største udfordringer – en trussel mod selve fremtiden for vores liv på jorden. Menneskeskabt global opvarmning, der skyldes for store udledninger af CO2 og industriforurening, ødelægger hele økosystemer og gør vores levevis uholdbar.
Den unge svenske aktivist Greta Thunbergs bevægelse "Fridays for Future" har spredt sig over hele verden med skoleelever, der kræver en radikal økologisk kursændring.
For nutidens 15-årige er klimaændringerne en håndgribelig trussel mod deres fremtidsplaner.
Banner brugt på manifestationer af Youth for Climate
Bruxelles, Belgien, 2019
Huset for Europæisk Historie, Bruxelles, Belgien
For første gang nogensinde har en medlemsstat besluttet at forlade EU.
Efter resultatet af en kontroversiel folkeafstemning udløste Det Forenede Kongerige Lissabontraktatens artikel 50 og indledte sin udtræden af EU den 31. januar 2020 efter 47 års medlemskab.
Dette historiske øjeblik kom symbolsk til udtryk, da det britiske flag blev taget ned fra sin plads uden for Regionsudvalget i Bruxelles og føjet til samlingen i Huset for Europæisk Historie.
Union Jack nedtaget fra Jacques Delors-bygningen, Regionsudvalget
Bruxelles, Belgien, 2019-2020
Huset for Europæisk Historie, Bruxelles, Belgien
Ariane-raketten er blevet et symbol på det europæiske rumsamarbejde. Under den Kolde Krig begyndte De Europæiske Fællesskaber at udføre deres egen forskning som reaktion på rumkapløbet mellem USA og Sovjetunionen.
Den første Ariane 1-opsendelse fandt sted i Fransk Guyana den 24. december 1979. Opsendelsen gav Europa mulighed for at udvikle sine egne kommercielle og videnskabelige rumprojekter. Ariane 5 har mellem 1996 og 2023 opsendt satellitter til kommunikation, jordobservation og videnskabelig forskning. Raketten er bl.a. blevet brugt til missioner forbundet med Galileo- positionssystemet. Dens efterfølger, Ariane 6, blev opsendt på sin jomfrurejse den 9. juli 2024.
Model af den legendariske Ariane 5-raket
Opsendt 117 gange mellem 1996 og 2023; model bygget ca. 2016
Europa-Kommissionen, Generaldirektoratet for Forsvarsindustri og Rummet, Bruxelles, Belgien
Kosovokrigen, som sluttede i 1999, var den sidste væbnede konflikt i det mest voldelige århundrede i europæisk historie. Håbet om, at sådanne grusomheder aldrig ville ske igen, blev imidlertid ikke indfriet. Flere tidligere sovjetrepublikker er blevet ofre for nabolandet Ruslands geopolitiske ambitioner. Regionale væbnede spændinger og "fastfrosne konflikter" er en del af den aktuelle europæiske virkelighed. Civile i Georgien og Ukraine har været vidner til militære aktioner og grusomheder. Europæere i disse lande har oplevet livslange traumer, og mange har mistet deres liv eller deres hjem.
Områder, der ikke længere befinder sig i frontlinjen, er stadig farlige på grund af landminer og ueksploderet ammunition.
Advarselsskilt om miner i en landsby
Regionen Lugansk i det østlige Ukraine, 2017-2020
Huset for Europæisk Historie, Bruxelles, Belgien
Siden februar 2022 har den ukrainske hær forsvaret landet mod en ulovlig russisk invasion med militær støtte fra NATO og EU. Krigen forårsager ufattelige lidelser og ødelæggelser og efterlader titusinder af soldater, men også civile, døde eller sårede.
Millioner af mennesker, hovedsageligt kvinder og børn, flygtede fra Ukraine og fandt ly i EU-landene. Den russiske aggression mod Ukraine skabte et stærkt bånd mellem EU's medlemslande og udløste en bølge af solidaritet på tværs af kontinentet. Civilsamfundet og ikke-statslige organisationer hjalp flygtningene med at komme sig over krigens rædsler.
T-shirt med teksten "Jeg er her for at hjælpe dig" båret af frivillige, der byder ukrainske flygtninge velkommen ved den rumænske grænse.
Dan Perjovschi (født 1961)
Foreningen Seneca (SNK), Bukarest, Rumænien, 2022
Covid-19-pandemien har blotlagt menneskehedens sårbarhed og sat den europæiske solidaritet på prøve.
I begyndelsen af pandemien reagerede de europæiske lande hver for sig ved at lukke deres grænser, begrænse rejsefriheden og indskrænke de borgerlige frihedsrettigheder. Kritikere frygter, at de grundlæggende frihedsrettigheder kan blive begrænset på længere sigt.
Men midt i alle disse genvordigheder skabte almindelige mennesker en bølge af solidaritet. I mellemtiden mødtes medlemsstaterne og EU-institutionerne og nåede til enighed om et genopretningsprogram uden fortilfælde, der skal hjælpe de lokalsamfund og økonomier, der er hårdest ramt af pandemien.
“Håndmaske" - Anna Vasof (født 1985)
Wien, Østrig, marts 2020, Keramik og elastikbånd
Huset for Europæisk Historie, Bruxelles, Belgien
Nye teknologier ændrer radikalt den måde, vi lever, kommunikerer og interagerer med hinanden på. Verden bliver stadig mere forbundet, hvilket giver mange muligheder, men også medfører nye risici.
Data betragtes som den "nye olie", og dermed er beskyttelsen af personlige data i den digitale verden blevet en af vor tids største udfordringer. Indsamling af oplysninger om vores adfærd, tanker og ønsker giver virksomhederne mulighed for at påvirke og manipulere vores liv og de valg, vi træffer. Nye kommunikationsværktøjer har banet vejen for vidtrækkende overvågning og en hurtig udbredelse af desinformation.
Uden at vi selv bemærker det, kan hele samfunds demokratiske grundlag blive undergravet, og borgerne kan miste deres valgfrihed.
'Pixelhead' bruges som anti-overvågningsmaske
Martin Backes (født 1977), Tyskland, 2010
Huset for Europæisk Historie, Bruxelles, Belgien
Terrorisme udgør en trussel mod Europas sikkerhed og demokratiske orden og er i dag et globalt fænomen, som vores samfund ikke kan ignorere. Islamistiske eller højreekstremistiske terrorangreb i hele Europa er et voldeligt udtryk for idéer, der står i skarp kontrast til værdierne mangfoldighed og pluralisme.
Ekstremisme finder ofte inspiration i ideologier, der søger legitimation i fortiden eller i religiøs fundamentalisme.
Over for dette had og denne vold har befolkningen været hurtig til at svare igen med solidaritet og opfordringer til gensidig accept og fred.
Budskab om solidaritet efter højreekstremistisk terrorangreb, Oslo og Utøya, Norge, juli 2011
© Riksarkivet, Oslo, Norge
Papskilt med et solidaritetsbudskab efterladt efter terrorangrebene i Madrid, 2004
Museo del Ferrocarril de Madrid
Hvad har folk i Europa til fælles? Europas mangfoldighed skyldes i vid udstrækning grænseoverskridende udveksling og kulturmøder.
Kortlæg dine forbindelser til steder i og uden for Europa som led i dette fælles kortlægningseksperiment.
På sporet af mit Europa
© Huset for Europæisk Historie, Bruxelles, Belgien
Denne hvirvlende skulptur, der dominerer museets centrale trapperum, består af 27 historiske citater, der repræsenterer den stadig skiftende fortolkning af europæisk historie.
Byggeplads – Renovation af Eastman-Bygningen, der rummer Huset for Europæisk Historie
Den Europæiske Union – Huset for Europæisk Historie 2016/Benoit Bourgeois
Læs alle citaterne igen i den elektroniske udgave og stem på det, du bedst kan lide.
Historiens malstrøm © Huset for Europæisk Historie, Bruxelles, Belgien
Set ovenfra opdager man spor efter Europas historie fra et nyt perspektiv. Europas landskaber er i vid udstrækning kulturlandskaber, der bærer præg af menneskelig aktivitet på godt og ondt. Historien har skabt en enorm variationsrigdom, der viser både overraskende ligheder og forskelle.
Europæiske landskaber © Huset for Europæisk Historie, Bruxelles, Belgien
Tag på opdagelse i europæiske byers fortid og nutid gennem webcams og kunstværker. Skab din egen virtuelle rundvisning og få den projiceret på væggen gennem et af de tre apparater.
Blik på Europa © Huset for Europæisk Historie, Bruxelles, Belgien
Mit Hus for Europæisk Historie er et unikt samarbejdsprojekt, hvor folk bidrager med deres personlige vidnesbyrd om Europa. Historierne er inddelt i tidsafsnit, og hver historie har sin egen geografiske placering. Du kan bruge det interaktive kort til at finde historierne. Du kan også registrere dig og tilføje din egen europæiske erindring.
Mit Hus for Europæisk Historie
© Huset for Europæisk Historie, Bruxelles, Belgien
