For at varetage vores opgaver over for de europæiske borgere kan vi indsamle personoplysninger, der indsamles og behandles i fuld overensstemmelse med forordning (EU) 2018/1725 ("forordningen").

Hvad er den relevante lovgivning?

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 af 23. oktober 2018 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer og om fri udveksling af sådanne oplysninger blev offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende den 21. november 2018 og trådte i kraft den 11. december 2018.

Europa-Parlamentets Præsidiums afgørelse af 17. juni 2019 om gennemførelsesbestemmelserne for Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af forordning (EF) nr. 45/2001 og afgørelse 1247/2002/EF.

Hvad betyder personoplysninger?

"Personoplysninger": enhver form for information om en identificeret eller identificerbar fysisk person ("den registrerede"). Ved "identificerbar person" forstås en person, der direkte eller indirekte kan identificeres, navnlig ved en identifikator som f.eks. et navn, et identifikationsnummer, lokaliseringsdata, en onlineidentifikator eller et eller flere elementer, der er særlige for denne persons fysiske, fysiologiske, genetiske, psykiske, økonomiske, kulturelle eller sociale identitet.

Indsamler vi dine personoplysninger?

På webstederne for Europa-Parlamentet/Huset for Europæisk Historie indsamles nogle få personoplysninger. Nogle er obligatoriske på grund af de teknologier, der ligger til grund for internettet, nogle er nødvendige for, at vores websteder kan fungere ordentligt, nogle deles frivilligt af brugerne via vores samtykkebanner eller særlige formularer. Der er kun få sider, hvor du bliver opfordret til at indtaste personoplysninger for at kunne få specifikke tjenester eller svar på særlige anmodninger. I sådanne tilfælde informerer en særlig databeskyttelseserklæring altid dig om bl.a. formålet med behandlingen af dine personoplysninger, retsgrundlaget, kategorierne af indsamlede oplysninger og først og fremmest om dine rettigheder, og hvem du skal kontakte, hvis du ønsker at gøre brug af disse rettigheder. F.eks. indeholder siden Enhed for Forespørgsler fra Borgerne (Ask EP) en kontaktfane eller bruger vores kontaktformular. På denne formular bedes du som minimum angive (obligatoriske felter) dit efternavn, fornavn, bopælsland, organisationens navn, kategori, emne og e-mailadresse samt eventuelt dit køn, din adresse, din alder, dit erhverv og din nationalitet. Når denne formular er sendt afsted, bliver den videresendt pr. e-mail til den kompetente afdeling, så den kan hjælpe en så godt som muligt.

Europa-Parlamentet/Huset for Europæisk Historie sikrer, at de indsamlede oplysninger udelukkende behandles til tilsigtede og klart angivne formål og ikke genbruges til andre formål.

Personoplysninger opbevares kun i den periode, der er nødvendig for at behandle oplysningerne. Detaljerede oplysninger om opbevaringsperioden vil altid indgå i databeskyttelsespolitikken i forbindelse med den pågældende behandlingsaktivitet. Visse oplysninger kan blive opbevaret i længere tid af historiske, statistiske eller sikkerhedsmæssige grunde, så længe det ikke strider mod andre bestemmelser i forordningen.

Deler vi dine personoplysninger?

Vi videregiver kun personoplysninger til tredjemand, hvis det er nødvendigt for at opfylde de fastsatte formål, og kun til de nævnte kategorier af modtagere. Vi videregiver ikke personoplysninger til direkte markedsføring og forpligter os til at træffe passende sikkerhedsforanstaltninger for at beskytte disse oplysninger mod misbrug fra tredjemands side.

Europa-Parlamentets/Huset for Europæisk Histories websteder kan indeholde links til andre websteder. Da Europa-Parlamentet/Huset for Europæisk Historie ikke har kontrol over sådanne websteder, foreslår vi dig at gennemgå deres egne privatlivspolitikker.

Hvilke rettigheder har du?

Alle borgere har ret til at få indsigt i og berigtigelse eller sletning af personoplysninger eller begrænsning af behandlingen eller i givet fald ret til at gøre indsigelse mod behandling eller retten til dataportabilitet. Når behandlingen er baseret på deres samtykke eller udtrykkelige samtykke, har de også ret til at trække deres samtykke tilbage på ethvert tidspunkt, uden at dette berører lovligheden af behandling, der er baseret på samtykke, inden tilbagetrækning heraf.

Ved enhver anmodning vedrørende behandlingen af dine personoplysninger opfordrer vi dig til at kontakte enten den registeransvarlige (som fastsat i databeskyttelsespolitikken vedrørende den specifikke behandlingsaktivitet) eller Europa-Parlamentets databeskyttelsesansvarlige. Med hensyn til Huset for Europæisk Historie er den dataansvarlige f.eks. Museumdirektøren, som kan DGCOMM-HEHDataProtectionateuroparl [dot] europa [dot] eu (kontaktes pr. e-mail.)

Du har også ret til at indgive en klage til Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse (EDPS), som er databeskyttelsesmyndigheden for alle EU-institutioner, -organer og -agenturer. En af dens opgaver er at behandle klager og foretage undersøgelser.

 

Europa-Parlamentets databeskyttelsesansvarlige

Europa-Parlamentets databeskyttelsesansvarlige er ansvarlig for at overvåge anvendelsen af forordningen i institutionen.

Enhver tjeneste i Europa-Parlamentet/Huset for Europæisk Historie, der anvender oplysninger, der identificerer enkeltpersoner, er omfattet af denne forordning og skal underrette Europa-Parlamentets databeskyttelsesansvarlige om enhver aktivitet, hvor personoplysninger behandles (indsamling, høring, videresendelse, organisation osv.).

Disse operationer er beskrevet i særlige registre, der er lagret i "databeskyttelsesregistret over databehandlinger i Europa-Parlamentet", som er offentligt tilgængeligt på internettet. Enhver borger kan få adgang til og slå op i disse registre på det sprog, som oplysningerne blev registreret på. Enhver registreret person kan udøve de rettigheder, der er forankrede i forordningen, på grundlag af de oplysninger, der findes i disse registre.

Kontaktoplysninger:

  • data-protectionateuroparl [dot] europa [dot] eu (data-protection[at]europarl[dot]europa[dot]eu)

Flere oplysninger:

Den europæiske tilsynsførende for databeskyttelse (EDPS)

Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse (EDPS) er databeskyttelsesmyndighed for alle EU-institutioner, -organer og -agenturer.

En af dens opgaver er at behandle klager og foretage undersøgelser. Den tilsynsførende for databeskyttelse vil modtage og behandle din klage.

Kontaktoplysninger:

  • edpsatedps [dot] europa [dot] eu (edps[at]edps[dot]europa[dot]eu)

Flere oplysninger:

Bruger vi cookies og serverlogfiler?

Vi bruger forskellige typer cookies til forskellige formål.

  • Nogle cookies gør det muligt for os at aktivere specifikke funktioner eller give dig en bedre navigationsoplevelse, mens andre gør det muligt for os at analysere, hvordan du bruger vores websteder, med henblik på at forbedre det.
  • Nogle cookies er strengt nødvendige, mens andre hjælper os med at personalisere din navigation ved at huske dine præferencer og indstillinger.

Ud over cookies bruger vi også vores serverlogfiler til at kunne analysere, overvåge og diagnosticere vores tekniske infrastrukturer og applikationer. De hjælper os med at sikre vores driftssikkerhed, undersøge hændelser, overvåge vores netværks- og telekommunikationsydeevne og yde brugerbistand.

Ved at navigere på vores websteder accepterer du implicit anvendelsen af:

  • alle tekniske cookies og sessionscookies, der lagres, mens du besøger webstedet
  • alle brugerpræferencer (f.eks. sprog), som lagres permanent
  • alle serverlogfiler, der kun opbevares i en begrænset periode.

Hvordan kan du acceptere eller afvise vores analysecookies?

Vi bruger analytiske cookies til at overvåge vores brugeres navigation og forbedre kvaliteten af din browseroplevelse.

Analysecookierne tilføjes af vores webanalyseværktøj, AT Internet, og betragtes som tredjepartscookies. De hjælper os med at udarbejde aggregerede og anonyme statistiske rapporter om vores besøgendes navigation.

Man kan acceptere eller afvise dem, enten via det banner, der vises nederst på vores hjemmesider, eller via den foreslåede widget øverst på denne side. Hvis du vælger ikke at udtrykke din accept, vil vi IKKE placere nogen cookies.

Hvis du foretrækker ikke at blive sporet, kan du også aktivere indstillingen "Do Not Track" (spor mig ikke) i din browser. Det vil garantere, at vi slet ikke sporer brugerens navigeringsaktivitet. Disse indstillinger "Do Not Track" er tilgængelige i de fleste browsere.