Medarbejderne i Huset for Europæisk Historie tager dig med på en spændende og tankevækkende rejse gennem Europas historie.
Dyk ned i historien i frokostpausen og lær noget nyt i vores permanente og midlertidige udstillinger.
Hver rundvisning bliver ledet af en medarbejder fra vores museumsteam, der tilbyder sin personlige fortolkning af emnet og giver et nyt perspektiv på samlingen. Der er ikke tale om grundige forelæsninger om et emne. Rundvisningerne fokuserer i stedet på udvalgte genstande. De har til formål at vække nysgerrighed og give anledning til refleksioner over og samtaler om europæisk historie.
Vær opmærksom på, at du for at komme ind på museet skal gennem en sikkerhedskontrol, som kan tage noget tid. Vi råder dig til at tage højde for dette i din planlægning.