I 2012 indledte Huset for Europæisk Historie en indsamlingsaktion for genstande med relation til Nobels fredspris og dens tildeling til Den Europæiske Union.
Det var hensigten, at genstandene skulle være en del af Huset for Europæisk Histories samling og permanente udstilling for at bidrage til at registrere denne vigtige begivenhed i EU's historie og give borgerne et offentligt register.
To kuratorer rejste til Oslo sammen med Europa-Parlamentets officielle delegation og indsamlede genstande fra deltagerne. Samtidig fik kuratorerne en række protestmaterialer direkte på gaderne, hvor der fandt pro- og anti-EU-demonstrationer sted. Der blev indsamlet i alt 98 genstande og dokumenter, som blev en del af Huset for Europæisk Histories samling.